Praktisk info

Regler og retningslinjer
At skabe en con god kræver ikke kun hårdt arbejde fra arrangører og hjælpere. Det kræver også samarbejdsvilje og pæn opførsel fra deltagerne. For at gøre det nemmere for alle, har vi lavet nogle retningslinjer, som I skal følge.

Juridiske retningslinjer

Hydracon afholdes i Herning, Danmark. Dansk lov gælder også til HydraCon.
I tilfælde af tyveri, tab på anden måde eller skade af ejendele, frasiger Hydracon sig ethvert ansvar. Man er ansvarlig for at passe på sine egne ting og sig selv.

Betaling
Når du først har betalt, kan du IKKE få betalingen for medlemskabet refunderet.

Køkultur

Der vil kunne opstå kødannelse op til og efter visse events samt ved åbningen af Hydracon og vi vil derfor bede om forståelse for eventuelle ventetider. Vi forventer også, at du følger almen høflig køetik. Det går kun langsommere af at mase. Der vil være regler for, hvornår visse køer må dannes. Respektér disse regler.

Mad og drikke

Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer på stedet i cafeteriet. Medbragt mad må ikke spises i centeret, men det er tilladt udenfor. Det er ikke tilladt at tilberede mad; dette indbefatter bl.a. nudler. Der må ikke spises eller drikkes i hallerne. Den eneste undtagelse er vand.

Andre regler og retningslinjer

Ryd op efter dig selv.
Hårfarvning i Sportscenter Herning er forbudt.
Vis hensyn og omtanke.
Det er ikke tilladt at medbringe elkedler, toastmaskiner eller lignende.

Film- og billedpolitik

Du må gerne tage billeder og optage film til Hydracon, så længe du overholder følgende regler:

Ved fotografering eller optagelse af en specifik person skal godkendelse indhentes fra den pågældende på forhånd.

Du må ikke forfølge en person uden tilladelse.

Under cosplayshow skal du blive siddende på din respektive plads eller stå bag publikum.

Du må ikke stille dig op på stole eller borde for at tage billeder eller filme under cosplayshow, eller hvis det på andre tidspunkter er til gene for andre.

Det er forbudt at bruge blitz under cosplayshow lørdag af hensyn til videooptagelse og cosplayerne.

Brud på reglerne kan og vil i værste tilfælde føre til udvisning fra connen. Oplever du brud på reglerne, kan du henvende dig til receptionen eller en gopher i nærheden.

Vi forbeholder os ret til ændringer.

Quick Info:

Hvornår:
5 Maj - 7 Maj 2017

Hvor:
Sportscenter Herning.
Holingknuden 3.
7400 Herning.

Pris: (Early bird) Til og med 4. April
Weekendbillet. 250 kr. Se Vigtige Datoer

Pris: Fra den 4.April
Weekendbillet. 300 kr.

Soveplads
Sovesal: 50kr pr. person
Telt: 50kr pr. person