Best Prop Konkurrence

Her kan du læse reglerne for HydraCons Best Prop Konkurrence, der foregår omkring lørdag eftermiddag, med ‘under connen’ tilmelding om lørdag formiddag.

Følgende er de priser, det er muligt at vinde:
1) Best Big Prop (1m og større)
2) Best Small Prop (25cm – 1m)
3) Best Pocket Prop (op til 25cm)

Props deltagelseskategori bliver bestemt ved at måle det længste del på en prop.

Synes du at det bedste ved cosplay er at sidde i sit værksted i et utal af timer og lave den helt perfekte rekvisit med masser af små detaljer/LED lys/osv.? Vil du helst kun være på scenen i så lang tid det tager at fortælle om og fremvise din prop?
Hvis du kan nikke genkendende til disse ting, så er vores Best Prop Konkurrence forhåbentligt noget for dig. Læs alle detaljer så du er forberedt på at deltage og vær opmærksom på, at denne konkurrence vil kræve lidt ekstra hensyn til tidsplanen.

Deltagelseskrav
Tilmelding til denne konkurrence foregår under selve connen – tjek tidsplanen!
Man deltager med en prop man selv har lavet.
Man skal selv kunne optræde med en prop man har lavet.
Det er ikke tilladt at deltage med købte/ikke-selv-lavede props. Vi vil gerne lægge vægt på, at det er vigtigt man selv har lavet rekvisitten og ikke kun malet eller modificeret en købt/bestilt prop.
Prop må kun stamme fra et allerede etableret franchise – spil, film, serie osv. (originale props må ikke deltage i konkurrencen).

Hvad tæller ikke som en prop

  • Et helt kostume (men en bestemt del af den, fx en breastplate, vinger, nederdel, stave, sværd kan godt være en prop)
  • En paryk (selvom den er stylet)

Regler

1) Tilmelding til konkurrencen foregår om lørdag formiddag. Du tilmelder dig på en tilmeldingsliste, som du kan få mere information om under connen.
2) Husk at have et par reference billeder af dit prop med på enten USB drev eller telefon, så du kan overføre dem til et specifikt mailadresse/drev når tilmeldings-ansvarlig beder om det. Et tilmeldingsform uden indsendte referencebilleder er ugyldig.
3) Der vil være plads til op til 25 deltagere, først-til-mølle princip.
4) På lørdag (den anden halvdel af dagen som udgangspunkt) skal du kunne møde dommerne, så de kan inspicere de deltagende props. Prejudging er estimeret til at vare omkring en time og efter du er bedømt har du fri indtil Best Prop fremvisning starter på scenen.
4) For at sikre at showet foregår så flydende som muligt, bedes du møde 10 minutter før showet starter, ved scenen.
5) Under showet bliver du kaldt op på scenen og du har omkring et minut til at vise din prop og fortælle lidt om den til publikum. Bl.a. kan du snakke om hvor lang tid det tog at lave, om der var nogle udfordringer i processen, om der er en bestemt del af din rekvisit du er mest stolt af.
6) Kort efter Best Prop fremvisning vil dommerne komme op på scenen og annoncere vinderne.

De specifikke tidspunkter for Best Prop Konkurrencen vil være at finde i Hydracon 2017’s tidsplan.

 

Quick Info:

Hvornår:
5 Maj - 7 Maj 2017

Hvor:
Sportscenter Herning.
Holingknuden 3.
7400 Herning.

Pris: (Early bird) Til og med 4. April
Weekendbillet. 250 kr. Se Vigtige Datoer

Pris: Fra den 4.April
Weekendbillet. 300 kr.

Soveplads
Sovesal: 50kr pr. person
Telt: 50kr pr. person